Bridgestone

Bridgestone er en af verdens tre største dækproducenter i konkurrence med Michelin og Goodyear. Trods navnet er Bridgestone et japansk firma, hvis navn er baseret på grundlæggeren Shojiro Ishibashis navn. Ishibashi betyder stenbro på japansk. Virksomheden er grundlagt i 1931.
Bridgestone producerer dæk til flyindustrien, personbiler, motorcykler og motorsport. Siden 2007 har alle Formel 1-hold kørt med Bridgestone-dæk. Ligesom de andre store producenter har Bridgestone sat ind i kampen om forbrugernes grønne bevidsthed og har siden 1991 arbejdet på at udvikle dæk med særlig lav rullemodstand for bedre brændstoføkonomi og støjsvaghed.
Dæk fra Bridgestone klarer sig generelt godt i FDM’s årlige dæktest og ligger generelt på niveau med de andre store mærker.
Typer af dæk: Vinterdæk og sommerdæk til både personbiler, varevogne og 4x4.