Når du skal finde dæk til din firehjulstrækker, så vær ærlig over for dig selv. Hvis du kører på gode asfalterede veje 98 % af tiden, så lad være med at købe et hardcore offroad-dæk. Hvis du til gengæld ofte er uden for alfarvej, så er det naturligvis vigtigt med et dæk, der kan stå godt fast på løst underlag.
Når man køber specialiserede terrændæk vil der altid være nogle egenskaber man må gå på kompromis med. Ofte vil de slides hurtigere, ved brug på almindelig vej, og komforten og vejstøjen vil med stor sandsynlighed være temmelig meget værre end på et mindre aggressivt dæk. Overvej hvad der er vigtigt for dig.


